GDPR-konsulent

GDPR-konsulent til software- og konsulentvirksomhed i vækst
GapSolutions A/S i Horsens søger en faglig stærk profil til vores konsulentteam – er det dig?
Kunne det være interessant for dig at blive GDPR-konsulent i en virksomhed i god forretningsmæssig udvikling og være med til at sikre og fastholde databeskyttelsesniveauet og GDPR-compliance hos vores danske kunder?
Dine primære opgaver
- Varetage styring, undervisning og praktisk GDPR-implementering af projekter hos kunderne. Du vil få din egen kundeportefølje og tager typisk over fra salg, når der er indgået aftale med kunden.
- GDPR-rådgivning af vores kunder om løsning af specifikke udfordringer.
- Indsamle og ajourføre viden om persondatahåndtering og databeskyttelse i overensstemmelse med vejledninger fra Datatilsynet.
- Deltage aktivt i den faglige udvikling af ydelser og support, vi tilbyder kunderne – du er dermed med til at sikre, vi hele tiden er på forkant med gældende praksis og lovgivning.
- Bidrage med vedligeholdelse af compliance hos eksisterende kunder, herunder også tilbud om andre GDPR-ydelser, der måtte være behov for.
Din baggrund
Der er flere indgangsvinkler til jobbet, hvor du bliver brobygger mellem det juridiske, IT-datasikkerheden, de styrende procedurer og de menneskelige aspekter. Vi forventer, at du har:
- Relevant videregående uddannelse, f.eks. cand.merc., cand.jur. eller lignende med GDPR-erfaring – evt. som nyuddannet.
- Stor interesse for GDPR, og forståelse for at omsætte GDPR til operationel praksis fra enten offentlige og private virksomheder.
- Flair for brug og udvikling af digitale løsninger således, at du i dialog med vores udviklere kan bidrage med ideer og inspiration til de løsninger, vi udvikler og tilbyder.
- Erfaring med udarbejdelse af politikker, procedurer, dokumentation, skabeloner mv.
- Indsigt i hvordan IT-sikkerhed påvirker håndteringen af GDPR.
- Forståelse for hvorfor det er vigtigt at yde en exceptionel god kundeservice.
- Evnen til hurtig at sætte dig ind i kundernes forretningsområder.
Har du erfaring med rådgivning om lovgivning og juriske spørgsmål fx fra studiejob eller fra konsulentbranchen, er det en stor fordel.
På den personlige side optræder du sikkert med en fleksibel og serviceminded indstilling. Du evner at skabe det store overblik samtidig med, du har fokus på detaljen og deadline. Din arbejdsmetode skal være struktureret, og du skal varetage dine opgaver med en høj grad af selvstændighed. I relation til kunderne skal du kunne styre projekter, sparre, inspirere og anvende dine gode formidlingsevner på en opsøgende og løsningsorienteret måde. Har du tanke for mersalg, er det en stor fordel.
Vi tilbyder dig
En spændende stilling, hvor du får rig mulighed for at bringe dine kompetencer i spil, og er med til at styrke vores fælles ambitionsniveau. Arbejdsmiljøet er præget af kolleger, hvor der er fokus på et teamorienteret samarbejde og god faglig sparring. Du får rig mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Hvad gør du nu?
Send os din ansøgning hvis du er interesseret og kan matche den anførte profil. Din ansøgning og cv sendes til os snarest på: llu@gapsolutions.dk
Ansættelse: Hurtigst muligt. Samtaler afholdes i takt med at ansøgningerne kommer ind.
Vil du høre mere om jobbet og GapSolutions A/S, er du velkommen til at ringe til Adm. direktør, Per Løkken på tlf. 7192 9350. Læs mere om os her på vores hjemmeside.
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Vi vil altid gerne modtage uopfordrede ansøgninger. Send en kortfattet ansøgning om, hvem du er og hvorfor du gerne vil arbejde sammen med os. Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv en del af flokken
Vi søger løbende dygtige konsulenter, udviklere og andre med kløgt, initiativ og højt humør.
Du kan se en oversigt over ledige stillinger nederst på denne side. Vi behandler naturligvis din ansøgning i fuld fortrolighed og i efterlevelse af alle GDPR-regler.
Mission
Vores mission er at frigive ressourcer hos vores kunder. Det gør vi ved at hjælpe med at blive compliant på GDPR og mindre sårbar i forhold til IT-sikkerhed. På den måde kan vores kunder koncentrere sig om deres kerneforretning, og vi kan gøre det, vi er eksperter i og uddannet til.
Vision
Vi bestræber os på altid at at lave overskuelige løsninger til vores kunder. Vi vil afmystificere GDPR og IT-sikkerhed og gøre det lettere og mere håndterbart at arbejde med.
Værdier
Vi udnytter vores spidskompetencer, erfaringer og know-how i forhold til relationen til vores kunder.
Vi er loyale og faglige i alt, hvad vi gør. Vi kan meget alene, men det er sammen, vi er stærke!
Følg os på sidelinjen
En god måde at holde dig opdateret med os er at tilmelde dig vores nyhedsbrev. På den måde kan du holde dig orienteret om, hvad vi kan tilbyde af løsninger og konsulentbistand og om nyt inden for GDPR, Whistleblowerordning og IT-sikkerhed.
Ved at udfylde nedenstående formular og trykke “Tilmeld” afgiver du dit samtykke til at modtage direkte markedsføring fra GapSolutions.
Du kan se, hvordan vi håndterer dine oplysninger i vores privatlivspolitik
Adresse
GapSolutions A/S
Uraniavej 6, 1.
DK-8700 Horsens
CVR
CVR-nr. 38582356
Telefon
Salg & administration
(+45) 8844 0808
Helpline & konsulenter
(+45) 2199 0808
Cookiepolitik
Privatlivspolitik
Vi er ISO 27001-certificeret og ISAE 3000-auditeret.