Studentermedhjælper

Studentermedhjælper med interesse for GDPR
Vil du være med til at sikre, at GapSolutions A/S er i front, når det gælder efterlevelse af reglerne på databeskyttelsesområdet? Har du lyst til at gøre GDPR praksisnært for vores kunder? Har du interesse i at prøve dine teoretiske evner af i praksis? Hvis ja, så har vi en spændende GDPR-assistent stilling, du skal søge.
Du bliver tilknyttet vores compliance-team, der har det overordnede ansvar for den løbende opfølgning hos vores kunders leverandører.
Dine opgaver vil primært være:
- Løbende tilsyn og kontrol med vores kunders databehandlere.
- Korrespondance med både kunder og databehandlere.
- Indhentning og gennemlæsning af juridisk og teknisk dokumentation mhp. at sikre, at databehandleraftaler bliver efterlevet.
- Støtte medarbejdere internt ifm. efterlevelse af databeskyttelsesområdet.
- Betjening af egen kundeportefølje.
Som person er du selvkørende, initiativrig og ikke bange for at tage ansvar. Du sikrer, at dine opgaver er gennemarbejdet og forstår, at deadlines er vigtige. Du arbejder struktureret og har et godt overblik med fokus på at få opgaverne løst uden at glemme detaljen. Det er ligeledes vigtigt, at du har en god social omgang med andre mennesker og ikke er bange for at tale dine kunders sag. Endeligt har du en positiv indgangsvinkel og brænder for det, du beskæftiger dig med.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en uddannelse inden for Jura, Erhvervsjura eller anden relevant uddannelse, hvor databeskyttelse indgår som fag.
- Har lyst til at arbejde i et miljø, hvor der løbende er fokus på at følge og implementere de databeskyttelsesretslige regler til praksis.
- Tænker kritisk og har mod på at stå på mål for dine vurderinger.
Vi kan tilbyde dig:
Et stærkt studiejob hvor arbejdstiden er fastsat til ca. 10 – 15 timer om ugen. Arbejdstiden kan tilpasses dit studie, hvor der mulighed for at arbejde hjemmefra. Der tages naturligvis hensyn til eksamensperioder. Du bliver en del af en engageret medarbejdergruppe, der brænder for databeskyttelse, compliance og ikke mindst for at skabe gode relationer til vores kunder. Vi udvikler løbende vores produkter, og du vil få medindflydelse på både produkter og arbejdsgange. Du vil få ansvar for din egen kundeportefølje, og der vil være løbende faglig sparring og udvikling. Der vil blive mulighed for at udvide dine opgaver i samarbejde med konsulentgruppen, hvis du ønsker at arbejde henimod en konsulent ansættelse eller specialisering – begge dele vil gøre dig til en eftertragtet medarbejder i fremtiden. På den sociale side vil du få lejlighed til at deltage i personaleforeningens forskellige arrangementer.
Tiltrædelse: 1. eller 15. august 2023
Spørgsmål om jobbet rettes til:
Adm. direktør, Per Løkken på mail: pl@gapsolutions.dk eller tlf. 7192 9350.
Interesseret? Send din ansøgning og cv til HR ansvarlige Lene Lundquist, på mail: llu@gapsolutions.dk. Ansøgningerne behandles i takt med, de kommer ind.
Læs mere om GapSolutions A/S her på vores hjemmeside.
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Vi vil altid gerne modtage uopfordrede ansøgninger. Send en kortfattet ansøgning om, hvem du er og hvorfor du gerne vil arbejde sammen med os. Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv en del af flokken
Vi søger løbende dygtige konsulenter, udviklere og andre med kløgt, initiativ og højt humør.
Du kan se en oversigt over ledige stillinger nederst på denne side. Vi behandler naturligvis din ansøgning i fuld fortrolighed og i efterlevelse af alle GDPR-regler.
Mission
Vores mission er at frigive ressourcer hos vores kunder. Det gør vi ved at hjælpe med at blive compliant på GDPR og mindre sårbar i forhold til IT-sikkerhed. På den måde kan vores kunder koncentrere sig om deres kerneforretning, og vi kan gøre det, vi er eksperter i og uddannet til.
Vision
Vi bestræber os på altid at at lave overskuelige løsninger til vores kunder. Vi vil afmystificere GDPR og IT-sikkerhed og gøre det lettere og mere håndterbart at arbejde med.
Værdier
Vi udnytter vores spidskompetencer, erfaringer og know-how i forhold til relationen til vores kunder.
Vi er loyale og faglige i alt, hvad vi gør. Vi kan meget alene, men det er sammen, vi er stærke!
Følg os på sidelinjen
En god måde at holde dig opdateret med os er at tilmelde dig vores nyhedsbrev. På den måde kan du holde dig orienteret om, hvad vi kan tilbyde af løsninger og konsulentbistand og om nyt inden for GDPR, Whistleblowerordning og IT-sikkerhed.
Ved at udfylde nedenstående formular og trykke “Tilmeld” afgiver du dit samtykke til at modtage direkte markedsføring fra GapSolutions.
Du kan se, hvordan vi håndterer dine oplysninger i vores privatlivspolitik
Adresse
GapSolutions A/S
Uraniavej 6, 1.
DK-8700 Horsens
CVR
CVR-nr. 38582356
Telefon
Salg & administration
(+45) 8844 0808
Helpline & konsulenter
(+45) 2199 0808
Cookiepolitik
Privatlivspolitik
Vi er ISO 27001-certificeret og ISAE 3000-auditeret.