Artikel
Facebook Pixel – deling af oplysninger om brugerens adfærd
Artikel i forbindelse med udsendelse af nyhedsmail onsdag den 11. januar 2024.
Norges nyhedsmedie – NRK – har lavet noget undersøgende journalistik, som har fået det norske Datatilsyns opmærksomhed – og derfor også vores.
NRK har undersøgt forskellige hjemmesider for at se på brugen af Facebook Pixel. Det er en sporingsteknologi, som ser brugernes adfærd på en hjemmeside. NRK har kigget på et net-apotek, hvor Facebook Pixel kunne se, at brugeren f.eks. kiggede på klamydiatest. Derudover har de set på sundhedstjenesters hjemmesider, hvor Facebook Pixel kunne se, at brugeren klikkede på at booke tid til psykolog, HIV-test eller at de sendte beskeder til en SOS-linje for folk i krise – disse steder fik Facebook Pixel tilmed adgang til den e-mailadresse, som brugeren indtastede.
Ved et af stederne blev der delt oplysninger med Facebook Pixel, også selvom brugeren klikkede nej til cookies pga. en fejl i opsætningen af hjemmesiden.
Det norske Datatilsyn – som i sensommeren delte forbud og dagbøder ud til Facebook i anden sammenhæng – har nu varslet, at de vil granske brugen af Facebook Pixel på norske hjemmesider. Den første udmelding er, at delingen af oplysningerne er grov men også, at brugen af Facebook Pixel er svær at gennemskue for ejerne af hjemmesiderne.
Vi følger spændt med i, hvad det norske Datatilsyn måtte komme med, som kan være med til at klarlægge retningslinjer for brug af og konsekvenser ved de udbredte sporingsteknologier.
Vi kan i øvrigt supplere med, at det østrigske Datatilsyn tidligere har forbudt brugen af Facebook Pixel – læs mere
Ja tak, jeg vil gerne modtage GapSolutions nyhedsmail
Ved at udfylde ovenstående formular og trykke “Tilmeld” afgiver du dit samtykke til at modtage direkte markedsføring fra GapSolutions A/S.
Se hvordan vi håndterer dine oplysninger i vores privatlivspolitik