Mennesker der forstår. Løsninger der virker
Vi er mennesker, der arbejder med mennesker. Også når det handler om noget så komplekst som GDPR, informationssikkerhed og whistleblowerordninger.
Hos os møder du ikke jurister og teknikere, der taler hen over hovedet på dig. Du møder konsulenter, der lytter, forklarer og hjælper dig sikkert gennem opgaven – med respekt for, at regler og systemer ikke nødvendigvis er din hjemmebane.
Vi ved, hvad vi laver. Og det kan mærkes.
Vores arbejde hviler på solid erfaring, opdateret viden og en praktisk forståelse for jeres virkelighed. Vi går i dybden med jeres udfordringer og guider jer trygt i mål med løsninger, der holder. Både i praksis og på papiret.
Hos os er faglighed ikke noget, vi taler om. Det er noget, vi viser.
Vi er GapSolutions.
Fra komplekse krav til klar retning
Vores konsulenter har juraen i ryggen og virkeligheden i hænderne. De omsætter lovkrav til løsninger, der giver mening i praksis – og de gør det med respekt for jeres hverdag. Hos os møder I faglighed, forståelse og rådgivning, der gør det nemt at komme videre.
GapSolutions er en danskejet og ejerledet virksomhed – det betyder, at vi tager ansvar hele vejen rundt og driver forretningen med nærvær, langsigtethed og tætte relationer til vores kunder.
GRC gjort brugervenligt
Hos GapSolutions gør vi det nemt at få styr på reglerne. Vores platform samler alt det vigtige ét sted – alt inden for GRC i det samme system. Men det er ikke systemet alene, der gør forskellen. Det er den hjælp, vi bygger ovenpå.
Vi hjælper jer med at få overblik, finde den rigtige løsning og komme godt i gang – uanset om I er en mindre virksomhed eller en stor organisation med mange enheder. Vi tager udgangspunkt i jeres hverdag og finder en vej, der virker for jer.
Vær med til at gøre komplekse regler til konkrete løsninger
Hos GapSolutions arbejder vi med mennesker, regler og løsninger, der har reel betydning for vores kunders hverdag. Her får du faglige udfordringer, indflydelse og kolleger, der både er skarpe og ordentlige. Vi tror på sparring, frihed og fælles ansvar – og vi leder altid efter nye kræfter, der vil være med til at løfte barren for rådgivning og compliance.