Nyhedsmail
Det kan være dyrt ikke at acceptere et nej tak!
Artikel i forbindelse med udsendelse af nyhedsmail onsdag den 20. november 2023.
I forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve, kan det være en bekostelig affære ikke at acceptere et nej tak. Det har H&M, der er svensk ejet, måttet sande.
Seks forskellige personer fra tre forskellige lande forsøgte at afmelde nyhedsbreve fra H&M. Nyhedsbreve udsendes på baggrund af samtykke, og de 6 personer tilbagekaldte deres. Alle seks forsøgte flere gange over flere måneder, både via mail og telefon, at få H&M til at holde op med at sende dem nyhedsbreve. Til sidst indgav de deres klager til tilsynsmyndighederne i deres respektive lande: Polen, Italien og Storbritannien.
Det svenske tilsyn, IMY, har nu behandlet sagen.
Når samtykke tilbagekaldes, er der ikke længere lovligt grundlag for behandlingen. Når de registrerede henvender sig for at bruge deres ret til at protestere mod behandlingen, skal de have svar indenfor 30 dage. Det fik ingen af de seks klagere. Det koster nu H&M 350.000 SEK ikke at have styr på, hvordan de skulle håndtere henvendelser fra de registrerede og tilbagekaldelse af samtykke.
Vores konsulenter kan altid vejlede om, hvordan man tilrettelægger sine procedurer optimalt og sætter kontroller op, så man undgår ærgerlige fejl og bøder.
Adresse
GapSolutions A/S
Uraniavej 6, 1.
DK-8700 Horsens
CVR
CVR-nr. 38582356
Telefon
Salg & administration
(+45) 8844 0808
Helpline & konsulenter
(+45) 2199 0808
Cookiepolitik
Privatlivspolitik
Vi bruger udelukkende tekniske cookies på vores hjemmeside. For yderligere information se vores Cookiepolitik.