Nyhedsmail

Microsoft i modvind -igen

vores Artikel i forbindelse med udsendelse af nyhedsmail den 24. juni 2024.

Et af de nye tiltag i Windows 11 er Microsofts AI, Copilot. Det er en generativ AI, som kan generere tekst og billeder og bistå med søgninger. Den er baseret på bl.a. ChatGPT. 

Microsoft har reklameret meget for en smart feature ved Copilot: funktionen Recall.

Microsoft annoncerede, at den ville være aktiv by default ved brugen af Copilot i Windows 11. Recall giver Copilot mulighed for at gennemsøge brugerens aktiviteter på computeren, f.eks. for at hjælpe med at finde ting man ikke længere kan huske, hvor man sDet lyder meget hjælpsomt, men den fungerer ved at gemme screenshots af ALT hvad brugeren foretager sig på computeren hver 5. sekund. De screenshots gemmes lokalt på computeren – ikke i virksomhedens sikrede sharepoint. Billederne bliver krypteret, men de er knyttet til brugerens konto. Dvs. hvis man knækker brugerens adgangskode har man automatisk adgang til alt hvad deres Recall har gemt.

Vi ved fra Datatilsynets afgørelse om Gladsaxe og Hørsholm Kommuner, hvor kritisk det kan være, når persondata ligger lokalt uden tilstrækkelig beskyttelse.

Privacy-professionelle har lavet så meget larm om den manglende privatlivsbeskyttelse ved Recall, at Microsoft nu har meddelt, at funktionen nu ikke vil være aktiv by default. Recall vil dog stadig være en feature brugeren selv kan aktivere.

Hvis man bruger Windows 11-computer på sit arbejde, vil det ikke kun have konsekvenser for brugerens egne oplysninger, men alle de oplysninger brugeren måtte komme i kontakt med på sin computer.

Vi betragter det dermed som en umulighed at være GDPR-compliant med Recall-funktionen aktiv. Uanset hvor nyttig funktionen måtte se ud for medarbejderne, må vi på det kraftigste råde til at virksomheder forbyder deres medarbejdere at aktivere Recall-funktionen.

Hvis I vil høre yderligere om, hvorfor vi er nødt til at komme med ovenstående advarsel, er I naturligvis velkomne til at kontakte os.

Kontakt os

Læs mere om Copilot og funktionen Recall

Læs mere om Datatilsynets afgørelse om Gladsaxe og Hørsholm Kommuner

 

Adresse
                            

GapSolutions A/S
Uraniavej 6, 1.
DK-8700 Horsens

CVR
                            

CVR-nr. 38582356

Telefon
                           

Salg & administration
(+45) 8844 0808

Helpline & konsulenter
(+45) 2199 0808

E-mail
                            

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Vi bruger udelukkende tekniske cookies på vores hjemmeside. For yderligere information se vores Cookiepolitik.