Stillingsopslag

GDPR-KONSULENT TIL KONSULENTVIRKSOMHED I VÆKST

GapSolutions A/S i Horsens søger en faglig stærk profil til vores konsulentteam – er det dig?

Kunne det være interessant for dig at blive GDPR-konsulent i en virksomhed i god forretningsmæssig udvikling og være med til at sikre og fastholde databeskyttelsesniveauet og GDPR-compliance hos vores danske kunder 

Dine primære opgaver

  • Varetage styring, undervisning og praktisk GDPR-implementering af projekter hos kunderne. Du vil få din egen kundeportefølje og tager typisk over fra salg, når der er indgået aftale med kunden.
  • GDPR-rådgivning til vores kunder i forhold til løsninger, der skal afdække specifikke udfordringer i deres daglige arbejde med GDPR.
  • Indsamle og ajourføre viden om persondatahåndtering og databeskyttelse i overensstemmelse med vejledninger fra Datatilsynet.
  • Deltage aktivt i den faglige udvikling af de ydelser og den support, vi tilbyder kunderne – du er dermed med til at sikre, at vi hele tiden er på forkant med gældende praksis og lovgivning.
  • Bidrage med vedligeholdelse af compliance hos eksisterende kunder, herunder også at være åben over for at kunne identificere behov for andre/yderligere produkter, der kan give kunden værdi i deres arbejde med compliance.

Hvis du har interesse for det, kan der også være mulighed for at komme til at arbejde med Whistleblowerordningen.

Din baggrund

Der er flere indgangsvinkler til jobbet, hvor du bliver brobygger mellem det juridiske, datasikkerheden, de styrende procedurer og de menneskelige aspekter. Vi forventer, at du har:

  • En relevant videregående uddannelse, f.eks. cand.merc., cand.jur. eller lignende med GDPR-erfaring.
  • Stor interesse for GDPR, og forståelse for at omsætte GDPR til operationel praksis fra enten offentlige-, private virksomheder eller anden rådgivningsvirksomhed.
  • Flair for brug og udvikling af digitale løsninger således, du i dialog med vores udviklere, kan bidrage med ideer og inspiration til de løsninger, vi udvikler og tilbyder.
  • Erfaring med udarbejdelse af politikker, procedurer, dokumentation, skabeloner mv.
  • Indsigt i hvordan informationssikkerhed påvirker håndteringen af GDPR.
  • Forståelse for hvorfor det er vigtigt at yde en exceptionel god kundeservice.
  • Evnen til hurtig at sætte dig ind i kundernes forretningsområder.

Har du erfaring med rådgivning om lovgivning og juridiske spørgsmål fra konsulentbranchen eller arbejde med compliance, er det en stor fordel. 

På den personlige side optræder du sikkert med en fleksibel og serviceminded indstilling og en høj grad af selvstændighed. Du evner at skabe det store overblik samtidig med, at du har fokus på detaljen. Din arbejdsmetode skal være struktureret, og du skal kunne varetage flere kundeopgaver samtidigt. I relation til kunderne skal du kunne styre projekter, sparre, inspirere og anvende dine gode formidlingsevner på en opsøgende og løsningsorienteret måde. Din tanke for mersalg giver grundlag for virksomhedens udvikling. 

Vi tilbyder dig

En spændende stilling, hvor du får rig mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og er med til at styrke vores fælles ambitionsniveau. Arbejdsmiljøet er præget af kolleger, der har et stærkt teamorienteret samarbejde og god faglig sparring. Du får rig mulighed for både personlig og faglig udvikling, og du bliver klædt på med en grundig oplæring. 

Hvad gør du nu?

Send os din ansøgning hvis du er interesseret og kan matche den anførte profil. Din ansøgning og cv sendes til os snarest på: llu@gapsolutions.dk

Ansættelse: Snarest muligt. Samtaler afholdes i takt med at ansøgningerne kommer ind. 

Vil du høre mere om jobbet og GapSolutions A/S, er du velkommen til at ringe til administrerende direktør, Per Løkken på tlf. 7192 9350. Du lan også læse mere om os her på vores hjemmeside.

Er du nysgerrig på, hvem vi er?

Vores kompetencer favner både bredt og specifikt inden for GDPR, IT-sikkerhed, salg, marketing og administration

Følg os på sidelinjen

En god måde at holde dig opdateret med os er at tilmelde dig vores nyhedsbrev. På den måde kan du holde dig orienteret om, hvad det er vi går og laver, og hvad nyt der sker indenfor vores område.

Adresse
                            

GapSolutions A/S
Uraniavej 6, 1.
DK-8700 Horsens

CVR
                            

CVR-nr. 38582356

Telefon
                           

Salg & administration
(+45) 8844 0808

Helpline & konsulenter
(+45) 2199 0808

E-mail
                            

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Vi bruger udelukkende tekniske cookies på vores hjemmeside. For yderligere information se vores Cookiepolitik.