Stillingsopslag

Informationssikkerhedskonsulent

Vi er på udkig efter vores nye informationssikkerhedskonsulent, som skal operere i krydsfeltet mellem forretning, teknologi, compliance og digitale risikoområder.

Det er dig, hvis du:

  • Brænder for at arbejde med informationssikkerhed.
  • Er god til at analysere og komme med løsningsforslag.
  • Vil arbejde med de nyeste standarder inden for informationssikkerhed.
  • Har lyst til at være en del af et team med høj grad af åben dialog og sparring.

GapSolutions A/S i Horsens søger en stærk konsulent, der kan være med til at styrke og udvikle informationssikkerhedsydelser i relation kundernes behov og løfte informationssikkerheden internt i virksomheden.

Dine primære opgaver

  • Udvikling og analyse af ISMS.
  • Arbejde med sikkerhedsstandarder som fx ISO 27XXX, NIST, CIS.
  • Rådgivning omkring relevante complianceområder, herunder NIS2, Cyber Resilience Act (CRA), DORA og lign.
  • Rådgive kunder om løsning af specifikke udfordringer.
  • Styre implementeringsprojekter hos kunder – du vil få din egen kundeportefølje og tager typisk over fra salg, når der er indgået aftale med kunden.
  • Formidle grundlæggende forståelse af teknologiske koncepter så som netværk, infrastruktur og Cloud i et sikkerhedsperspektiv.
  • Foretage trussel- og risikovurderinger.
  • Arbejde med leverandørstyring.

Hvem er du?

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtig for os. Det vigtigste er, at du brænder for at gøre en forskel inden for informationssikkerhed, og dermed kan være med til at styrke virksomheders modstandskraft mod stigende cybertrusler og krav på complianceområdet. Har du erfaring fra konsulentbranchen, er det en stor fordel. Derfor kommer du langt med en udadvendt profil, der ikke er bange for at møde vores kunder og opbygge en relation, der gør, at kunderne føler sig i trygge hænder og godt hjulpet på vej. Dine dansk- og engelskkundskaber skal være på et højt niveau.

Personlige kompetencer

På den personlige side optræder du sikkert med en fleksibel og serviceminded indstilling. Du evner at skabe det store overblik samtidig med, du har fokus på deadline. Du formår at kommunikere og formidle på et praksisnært niveau uden at fortabe dig i alt for mange fagtekniske termer. Din arbejdsmetode skal være struktureret, og du skal varetage dine opgaver med en høj grad af selvstændighed, og dermed ikke være bange for at tage et ansvar. Når du står overfor en udfordring, skal du have en proaktiv indstilling og evne at tænke utraditionelt, hvis det er det, der skal til for at løfte relationen til vores kunder. Vi behøver nemlig ikke altid være dem, der gør ligesom alle andre, vi vil faktisk helst gøre det på en utraditionel måde, hvor vi bliver husket for at have gået et ekstra skridt for vores kunder. Har du tanke for mersalg, er det et stort plus.

Vi tilbyder dig

En spændende stilling, hvor du får rig mulighed for at bringe dine kompetencer i spil, og være med til at styrke vores fælles høje ambitionsniveau. Dine engagerede kolleger værdsætter faglighed og dialog, og alle er klar med hjælp og støtte, når det brænder på. Og så er der plads til, du løbende bliver klogere og udvikler dig. Vi har et godt og socialt arbejdsmiljø med plads til både grin, hygge og sjove firmaarrangementer.

Hvad gør du nu?

Vil du med på vores vækstrejse, og kan du matche den anførte profil så send os din ansøgning sammen med dit CV til HR-ansvarlig, Lene Lundquist på: llu@gapsolutions.dk

Ansættelse: Så hurtigt som muligt. Samtaler afholdes i takt med, vi modtager ansøgningerne.

Vil du høre mere om jobbet og GapSolutions A/S, er du velkommen til at ringe til Informationssikkerhedskonsulent og teamlead, Daniel Stjerne på tlf. 93 10 27 74. Læs mere om os her på vores hjemmeside.

GapSolutions A/S er et skandinavisk software-, compliance- og konsulenthus med et enkelt mål: Vi vil gøre efterlevelse af Databeskyttelsesforordningen og anden udvalgt compliance lovgivning praktisk og ukompliceret. GapSolutions udvikler og sælger egne GDPR-, e-learnings-, whistleblower, informationssikkerhedsløsninger til virksomheder i Danmark og gennem vores lokale samarbejdspartnere i Norge, Sverige og på Færøerne. Vi tilbyder konsulentsupport til implementering, rådgivning, awareness træning, kvalitetssikring, og vi tilbyder kurser og faciliterer faglige netværk. Vi er ISO 27001-certificeret og ISAE 3000-auditeret og efterlever dermed de skrappe krav til data- og informationssikkerhed. Vi har kunder i mere end 10 europæiske lande.

 

Er du nysgerrig på, hvem vi er?

Vores kompetencer favner både bredt og specifikt inden for GDPR, IT-sikkerhed, salg, marketing og administration

Følg os på sidelinjen

En god måde at holde dig opdateret med os er at tilmelde dig vores nyhedsbrev. På den måde kan du holde dig orienteret om, hvad det er vi går og laver, og hvad nyt der sker indenfor vores område.

Adresse
                            

GapSolutions A/S
Uraniavej 6, 1.
DK-8700 Horsens

CVR
                            

CVR-nr. 38582356

Telefon
                           

Salg & administration
(+45) 8844 0808

Helpline & konsulenter
(+45) 2199 0808

E-mail
                            

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Vi bruger udelukkende tekniske cookies på vores hjemmeside. For yderligere information se vores Cookiepolitik.