Stillingsopslag

Studentermedhjælper med interesse for GDPR

Vil du være med til at sikre, at GapSolutions A/S er i front, når det gælder efterlevelse af reglerne på databeskyttelsesområdet? Har du lyst til at gøre GDPR praksisnært for vores kunder? Er du klar til at prøve teori af i praksis? Hvis ja, så har vi en spændende GDPR-assistent stilling, du skal søge.

Dine opgaver vil primært være:

  • Betjening af egen kundeportefølje ift. tilsyn med vores kunders databehandlere.
  • Professionel korrespondance med både kunder og databehandlere.
  • Indhentning og gennemlæsning af juridisk og teknisk dokumentation mhp. at sikre, at databehandleraftaler bliver efterlevet.
  • Gennemlæsning og kommentering af databehandleraftaler.
  • Yderligere opgaver i takt med at dine talenter udvikler sig.

Som person er du selvkørende, initiativrig og ikke bange for at tage ansvar. Du sikrer, at dine opgaver er gennemarbejdet og forstår, at deadlines er vigtige. Du arbejder struktureret og har et godt overblik med fokus på at få opgaverne løst uden at glemme detaljen. Det er ligeledes vigtigt, at du har en god social omgang med andre mennesker og ikke er bange for at tale dine kunders sag. Endeligt har du en positiv indgangsvinkel og brænder for det, du beskæftiger dig med.

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en uddannelse inden for Jura, Erhvervsjura eller anden relevant uddannelse, hvor databeskyttelse indgår som fag.
  • Har lyst til at arbejde i et miljø, hvor der løbende er fokus på at følge og implementere de databeskyttelsesretslige regler fra tekst til virkelighed.
  • Tænker kritisk og har mod på at stå på mål for dine vurderinger.

Vi kan tilbyde dig:

Et stærkt studiejob hvor arbejdstiden er fastsat til ca. 10 – 15 timer om ugen, hvor du specifikt bliver tilknyttet vores databehandler compliance-team. Arbejdstiden kan tilpasses dit studie, hvor der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra noget af tiden. Der tages naturligvis hensyn til eksamensperioder. Du bliver en del af en engageret medarbejdergruppe, der brænder for databeskyttelse, compliance og ikke mindst for at skabe gode relationer til vores kunder. Du vil få ansvar for din egen kundeportefølje, og der vil være løbende faglig sparring og udvikling. Vi sørger for en grundig oplæring i alt det du får brug for. Dine opgaver vil blive udvidet i samarbejde med konsulentgruppen, hvis du ønsker at arbejde henimod en konsulentansættelse eller specialisering – begge dele vil gøre dig til en eftertragtet medarbejder i fremtiden. På den sociale side vil du få lejlighed til at deltage i personaleforeningens forskellige arrangementer.

Tiltrædelse: 15. august 2024.

Spørgsmål om jobbet rettes til:

Databehandlerspecialist Nanna Jansfort mail: nj@gapsplutions.dk – tlf. 7174 7334 eller Adm. direktør, Per Løkken på mail: pl@gapsolutions.dk – tlf. 7192 9350.

Interesseret? Send din ansøgning og cv til HR ansvarlige Lene Lundquist, på mail: llu@gapsolutions.dk. Ansøgningerne behandles i takt med, de kommer ind.

 Læs mere om os her på vores hjemmeside.

GapSolutions A/S er et skandinavisk software-, compliance- og konsulenthus med et enkelt mål: Vi vil gøre efterlevelse af Databeskyttelsesforordningen og anden udvalgt compliance lovgivning praktisk og ukompliceret.

GapSolutions udvikler og sælger egne GDPR-, e-learnings-, whistleblower, informationssikkerhedsløsninger til virksomheder i Danmark og gennem vores lokale samarbejdspartnere i Norge, Sverige og på Færøerne. Vi tilbyder konsulentsupport til implementering, rådgivning, awareness træning, kvalitetssikring, og vi tilbyder kurser og faciliterer faglige netværk. Vi er ISO 27001-certificeret og ISAE 3000-auditeret og efterlever dermed de skrappe krav til data- og informationssikkerhed. Vi har kunder i mere end 10 europæiske lande.

Er du nysgerrig på, hvem vi er?

Vores kompetencer favner både bredt og specifikt inden for GDPR, IT-sikkerhed, salg, marketing og administration

Følg os på sidelinjen

En god måde at holde dig opdateret med os er at tilmelde dig vores nyhedsbrev. På den måde kan du holde dig orienteret om, hvad det er vi går og laver, og hvad nyt der sker indenfor vores område.

Adresse
                            

GapSolutions A/S
Uraniavej 6, 1.
DK-8700 Horsens

CVR
                            

CVR-nr. 38582356

Telefon
                           

Salg & administration
(+45) 8844 0808

Helpline & konsulenter
(+45) 2199 0808

E-mail
                            

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Vi bruger udelukkende tekniske cookies på vores hjemmeside. For yderligere information se vores Cookiepolitik.